Herrens miskunn er det at det ikke er forbi med oss

Herren er god mot den som venter på ham, mot den sjel som søker ham. Det er godt at en er stille og venter på Herrens frelse. Klag 3:25f

Hva er ditt håp for framtiden? Kanskje håper du å bli et kjent menneske, som får lov til å utrette mye, også i det kristne arbeidet. Derfor har du det travelt. Du må jo vise omverdenen at du vil noe med livet ditt. Du har kanskje mange avtaler, og skal være med på både dette og hint. Kalenderen er kanskje fylt opp mange kvelder i uka.

Eller kanskje har du det helt annerledes. Du er ensom. Ingen har bruk for deg. Kanskje er du arbeidsløs, fordi arbeidsplassen din måtte permittere ansatte. Før hadde du det travelt, men nå har du masse tid til å gruble over livet og vanskelighetene dine. Du synes ikke at det er noe håp for deg, slik som tingene har utviklet seg.

Hør hva Gud selv sier i denne situasjonen: Det er godt at en er stille og venter på Herrens frelse. Gud har omsorg for deg. Han lar ikke tilfeldige ting ramme deg. Midt i din nød og dine vanskeligheter vil han si deg noe. Vær nå helt stille hos ham, for det er godt for deg.

Les i bibelen din, for eksempel kapittel 3 i Klagesangene. Her ser vi hvordan et ulykkelig menneske finner sin trøst midt i vanskelighetene. Hva består trøsten i da? Jo, legg merke til hvordan det lyder i vers 22 og 23.

«Herrens miskunn er det at det ikke er forbi med oss. Hans barmhjertighet har ennå ikke tatt slutt. Den er ny hver morgen, din trofasthet er stor.» Klag 3:22f

Jeg vil gjerne avslutte denne andakten med å sitere en dansk sang. Forfatteren navn er Carlo Larsen, som var postbud. I tillegg var han i en årrekke leder av Kvistgaard Strengekor på Nordsjælland.

 

  1. O, vandringsmand, vær stille, at Jesus kan nå ind

med fredens bud fra Himlen til dit forpinte sind.

Han står igen ved døren, hvor han har stået før.

O, vandringsmand, vær stille, luk op din hjertedør.

 

  1. Giv tid at møde Jesus, den dag han banker på,

at du for vandringsfærden et saligt mål må få.

Snart vandringen får ende, og du skal stå for Gud,

da gælder det om kendskab du har til frelsens bud.

 

  1. O, du som hører kaldet, stå stille lidt i dag,

Lyt til hans milde stemme i livets vilde jag.

Giv tid, om verden larmer og haster dig forbi,

kun Jesus kan i stilhed fra verden dig udfri.

 

  1. Søg stilhed med din Bibel, vend tankerne i bøn,

og du skal sikkert finde til Guds enbårne Søn.

Han selv i Ordet taler og når dig med sit bud

om kærlighed og frelse og evigt liv hos Gud.

 

  1. Som vandringsmænd vi lever på livets smalle vej,

Men ved sin hånd bestandig han frem vil lede dig.

En vandring med vor Frelser vi ej fortryde skal,

for vandringen får ende i Himlens frydesal.    

 

Skrevet av Immanuel Fuglsang